Indlægget er sponsoreret af Gourmetshoppen
Mini chokolade hapsere. Bløde og luftige små bider som dine børn vil elske. De er frysevenlige og super nemme lige at smide i madpakken om morgenen.
Jeg har anvendt en mini brødform i silikone fra fantastiske Tescoma. Hvis ikke du kender mærket er det virkelig værd at tjekke ud. De har så mange smarte kvalitetsprodukter.
Chokohapsere
Mini chokoladebolle-hapsere. Opskriften her giver dig 40-50 stk alt efter hvilken str du laver dem i. De er frysevenlige og kommes blot i madpakken om morgenen – Så er de perfekte til middagstid.
Ingredienser
- 50 ml Vand Lunkent
- 15 g Gær
- 50 ml Olie
- 150 ml Yoghurt Jeg har brugt Naturel, man kan også bruge græsk yoghurt.
- 1 Æg
- 300 g Hvedemel
- 1/2 tsk Salt
- 3 tsk Sukker
- 30-50 g Hakket chokolade
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Rør gæren ud i vandet.
- Rør herefter olie, yoghurt og æg i.
- Herefter tilsætter du mel, salt og sukker. Rør godt rundt
- Ælt dejen så den er helt ensartet (ca. 5 min). Kom den i en skål og lad den hæve overdækket i 15 min.
- Herefter triller du små kugler af dejen og kommer dem i din form, eller direkte på bagepladen. Lad dem igen hæve overdækket i 15 min.
- Bag dem i ca. 12 min.
Hvad vejer hver enkelt?
Glæder mig til at prøve dem
Hej Camilla,
Har lige vejet en af dem jeg havde liggende på frost. Den vejede 12 gram :).
Rigtig god bagelyst!
Hvor er formen fra¿
Den er fra Lekue 🙂