Kylling biryani

Der findes et utal af opskrifter på Biryani. Oprindeligt stammer opskriften fra Pakistan men er også en populær indisk og mellemøstlig spise. Biryani er vel egentlig betegnelsen for vores moderne tids “one-pot-ret”. Møre marinerede kødstykker tilberedt i en gryde hvor der derefter tilsættes ris, urter og krydderier for at lade det simre til perfektion.
En omgang biryani kan måske virke en smule skræmmende at kaste sig ud i hvis ikke man er vant til at bruge udenlandske krydderier og metoder, men frygt ikke! Det er slet ikke så svært når man først har prøvet det en gang eller to. Desuden er biryani særdeles velegnet at servere når man venter gæster. Man har nemt et solidt måltid til mange personer.
Opskriften her tager udgangspunkt i den indiske version. Du kan nok opstøve alle ingredienser i et større supermarked, jeg vil dog til hver en tid anbefale et smut forbi en rigtig arabisk grønthandler.

Kylling biryani

Forb. tid 30 min
Tilb. tid 30 min
Samlet tid 1 t
Ret aftensmad, Hovedret
Køkken Indisk
Antal 4 Personer

Ingredienser
  

Kylling og marinade

  • 1000-1500 g Kyllingelår. Evt en mix af over-underlår. Kan også erstattes af 600-700 g kyllingebrystfilet.
  • 1 dl Græsk yoghurt
  • 2 spsk Citronsaft
  • 1 tsk Gurkemeje
  • 2 spsk Garam masala krydderi
  • 1 fed Hvidløg Presset
  • 1/2 tsk Chilipulver

Biryani

  • 5 dl Basmatiris Skyllet
  • 2 spsk Olivenolie Til stegning
  • 2 Rødløg Skåret i halve ringe.
  • 3 Lauerbærblade
  • 1 Kanelstang
  • 3-5 Nelliker
  • 1 Chili Skåret i mindre stykker.
  • 1 1/2 spsk Garam Masala krydderi
  • 1/2 dl Græsk yoghurt
  • 5 mellemstore Kartofler Skrællet og skåret i skiver af 1 cm tykkelse.
  • 1/2 Aubergine Skåret i skiver af 1 cm tykkelse.
  • 2 håndfulde Frisk koriander Hakket
  • 7 dl Vand eller kyllingefond. Jeg har brugt fond.

Sådan gør du
 

Marinade af kylling

  • Det første du skal gøre er at lave marianden til kyllingen. Kom alle ingredienser i skål/beholder og rør rundt.
  • Rens og dup kyllingen tør med lidt køkkenrulle. Kom den op i marinaden og rør godt rundt.
  • Stil det på køl i minimum 1,5 time. Lav det gerne klar tidligt på dagen eller evt. aftenen inden du skal lave biryani.

Klargøring af ris

  • Skyl dine ris grundigt og lad dem stå i blød i koldt vand i ca. 30 min inden du skal bruge dem.

Biryani

  • I en stor gryde kommer du olivenolie, nelliker, kanel, laurbærblade, kanelstang og rødløg i. Lad det svitse til løgene bliver klare.
  • Kom din kylling i. Steg det til det er lige nok (Del det eventuelt op i to omgange hvis gryden ikke kan rumme det hele på en gang).
  • Når din kylling er tilberedt kommer du yoghurt, garam masala og 1 håndfuld koriander i. Bland det godt rundt og spred det så ud som et lag der skal dække hele bunden af gryden.
  • Lav herefter et lag af kartofler. Spred dem ud så de dækker al kyllingen.
  • Næste lag laver du med auberginen. Spred skriverne ud så de dækker som et låg i gryden.
  • Herefter hælder du risene ud over auberginen.
  • Over risene fordeler du resten af koriander samt chili og hælder vand eller kyllingefonden over. Rør ikke rundt i retten!
  • Kom låg på gryden og lad det simre/småboble ved lav varme i ca. 25 min. Hvis ikke risene er kogt tiltrækkeligt kan du undervejs tilsætte en smule mere vand. tilføj en lille DL af gangen og sørg for at holde låget på så meget som muligt.
  • Nåpr risene er færdig kan du anrette det hele i et fad. Har du et rundt fad kommer du det på toppen af gryden, flipper rund og server hele herligheden upside-down. Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering