Madmor’s køleskabsdej – Grundopskrift og morgenboller

Hvis jeg nu fortæller at du kan få friskbagt morgenbrød i hverdage – hvad siger du så? Det er faktisk super simpelt og langt fra så tidskrævende som det måske lyder. Med få ingredienser får du den mest medgørlige dej med et utal af formål.

Jeg har i mange år eksperimenteret med lige netop køleskabsdej, og det bliver altså ikke bedre end det her. Her får du den nemmeste opskrift på køleskabsdej der kan holde sig op til 10 dage (😱!) i køleskabet. Hvad end du vil bruge den til lækre nybagte morgenbrød i hverdagen eller sprød pizza til aftensmad.

Madmor’s køleskabsdej – Morgenboller

Friskbagt morgenbrød lavet af den nok nemmeste opskrift på kloden. Hurtig køleskabsdej der kan holde sig holde 10 dage i køleskabet.
Forb. tid 5 min
Tilb. tid 20 min
Samlet tid 25 min
Ret Bagning, Bagværk, Brød, Morgenbrød, Morgenmad
Antal 10 Stk

Ingredienser
  

  • 7 dl Lunkent vand
  • 40 gram Gær
  • 15 gram Salt
  • 6 dl Fuldkornshvedemel
  • 4 dl Hvedemel Måske en smule ekstra

Sådan gør du
 

Grunddej

  • I en stor skål eller gryde udrøre du gæren i vand og salt.
  • Tilsæt fuldkornsmel og almindelig mel. Tilsæt mere hvedemel hvis nødvendigt. Dejen skal have konsistens som en tyk grød.
  • Lad dejen hæve overdækket i 1 time ved stuetemperatur. Kom herefter dejen i køleskabet med film over.

Tips

  • Dejen kan bruges allerede efter et par timer, men er bedst dagen efter og i dagene frem. Den kan holde sig i op til 10 dage i køleskabet.
  • Uanset hvad dejen skal bruges til er det en god idé altid at starte bagningen ved høj varme. Eksempel: tænd din ovn på 240 grader og skru så ned til 200, når dit bagværk er sat i ovnen.

Morgenboller

  • Tænd ovnen på 230 grader
  • Med to spiseskeer tager du en klat dej op på størrelse med en fersken. Placer den på et stykke bagepapir. Fortsæt til det ønskede antal boller er opnået. Sørg for at have lidt mellemrum mellem dem.
  • Drys eventuelt med din favorit topping. Eksempelvis græskarkerner, solsikkefrø eller birkes.
  • Bag dem i ovnen i 15-20 minutter.

Noter

1. De første dage i køleskabet er det en god ide at lave nogle huller i filmen så dejen får luft.
2. Når dejen er opbrugt kan du med fordel undlade at vaske den beholder du har haft dejen i. Så udrører du blot en ny dej som så nyder godt af kulturerne fra den “gamle”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering